Skip to content

Mød Hr. Skæg & Lakserytteren

Skideskægt show med Hr. Skæg


Hr. Skæg indtager også scenen til Aalborg Børnekarneval. Her kåres han som årets karnevalsprins og laver et skideskægt show. I showet skal børnene sammen med Hr. Skæg og hans gode ven Vinter knække en kode. Hvad er ord lavet af? Hvor lang tid tager det at lære at læse alt? Hvad er verdens vigtigste ord?

Alt det og meget mere finder børnene ud af lørdag d.16. maj.
Hr. Skæg har også rygsækken fyldt med sange, som både børn og de fleste voksne kender. Her kan man med fordel lytte til sangene fra “Hr. Skægs Store Ordspil”, så man kan brøle med, når han indtager scenen.

Lakserytteren glæder sig til Aalborg Børnekarneval

Når man møder Lakserytteren, er der næsten garanti for grin. Med sin skøre humor, vilde idéer og masser af energi har han fået tusindvis af børn til at grine gennem sine videoer. Bag karakteren står Rasmus Kolbe, som elsker at finde på sjove ting, der både underholder og samler børn.


Udover YouTube har Lakserytteren lavet Flimmer, hvor fokus er på at give børn et trygt sted at se videoer, der er lavet specielt til dem. Her handler det ikke bare om at se skærm – men om at se noget, der giver mening, er sjovt og passer til alderen.
Til Aalborg Børnekarneval er Lakserytteren klar til at møde sine fans i virkeligheden – og det er noget helt særligt for ham:


“Jeg glæder mig helt vildt til at møde alle børnene til Aalborg Børnekarneval– det bliver så sjovt. Jeg går og tæller ned!”


For selvom han er vant til kameraer og skærme, er det mødet med børnene i virkeligheden, der betyder allermest.

    Andre nyheder fra Aalborg Karneval