Skal du være med til at planlægge og afvikle Nordeuropas største karneval? Så er det nu, du har chancen for at blive en del af Foreningen Aalborg Karnevals team, der står bag Aalborg Karneval og Aalborg Børnekarneval. Vi søger en stærk administrativ projektleder til Aalborg Børnekarneval.
Du bliver ansvarlig for projektledelsen af Aalborg Børnekarneval. Dette indbefatter den overordnede projektledelse af arrangementet i tæt dialog med dine kolleger, der har ansvar for henholdsvis produktion, kommunikation og de mange frivillige. Du bliver omdrejningspunktet for administrationen bag de store arrangementer, men står med det konkrete ansvar for Børnekarnevallet.
Aalborg Karnevals kerne og høje ambitioner
Siden 1983 har Foreningen Aalborg Karneval stået bag Aalborg Karneval, der hvert år i uge 21 i maj måned samler ca. 100.000 festglade unge mennesker til karneval i Aalborgs gader. Aalborg Børnekarneval, der afvikles ugen før, samler ca. 10.000 børn og børnefamilier. Vi har en ambition om at gøre Børnekarnevallet til børnefamiliernes foretrukne begivenhed på året. Foreningen Aalborg Karneval består af en frivillig bestyrelse, 6 fuldtidsansatte i sekretariatet samt op mod 2.500 frivillige.
Vi er på jagt efter folk med erfaring fra projektledelse. Det er derfor vigtigt for os at:
– du er en planlægger og administrator af guds nåde
– du elsker at navigere i regneark og årshjul
– du mestrer at have mange bolde i luften, og sikrer det forkromede overblik
– du har styr på budgettet
– du har god organisatorisk sans og kommunikerer nemt
– du er ikke bange for at tale med folk og lave aftaler
– du må gerne have erfaring med planlægning og/eller afvikling af events.
– du har ingen planer i maj måned
– du kan starte 1. november
Du lykkes i rollen som vores knalddygtig projektleder, når du har empatiske evner, der gør dig i stand til at kunne kommunikere med mennesker på alle niveauer og fra forskellige brancher. Vi er et lille team med stor passion for vores arbejde, så din holdånd er vigtig for os.
Hvem har du arbejdet med før?
Det vil være en fordel, hvis du har arbejdet med én af vores to målgrupper, unge mennesker på Aalborg Karneval og børn/børnefamilier på Børnekarnevallet. Så kan du nemlig lettere være med lige fra start, og har en ide om, hvad der tænder dem. Men det er ikke et krav.
Du bliver en del af en organisation, der holder til i hjertet af Aalborg og som lige nu er på en stor udviklingsrejse. Du skal være med til at sætte tydelige spor, i de planer vi ligger sammen.
Du er en erfaren holdspiller:
- Relevant uddannelse og/eller erfaring
- Du har erhvervserfaring indenfor projektledelse
- Har indblik i økonomi
- Kan tage ansvar for egne planer og projekter. Kan arbejde selvstændig, men også være en teamplayer, der tør bede om hjælp.
- Elsker at styre og sikre retning for projekter og processer. Dette er vigtigere end du selv er kreativ af natur!
- Elsker at være sammen med mennesker, og i fællesskab bidrage til realiseringen af Danmarks bedste familiebegivenhed og Skandinaviens største karneval ugen efter.
Løn og ansættelsesvilkår aftales på baggrund af erfaring og kvalifikationer.
Deadline for ansøgning: 18. september 2025
Vi inviterer relevante kandidater ind til samtaler d. 22. og 23. september. Så er karneval og projektledelse lige dig, så få sendt en ansøgning afsted til os. Har du spørgsmål til, hvor meget samba du skal kunne danse, så giv chef for Aalborg Karneval, Chris Kroer Jensen et ring på 60 86 17 17. Vi venter spændt på netop din ansøgning, og vælger kandidat inden udgangen af september måned.
De bedste hilsner karnevals-teamet, Foreningen Aalborg Karneval
Ansøgningsfrist:
18. september 2025
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Chris Kroer Jensen
chris@aalborgkarneval.dk
Ansøgningsfrist:
18. oktober 2025
Søg stillingen via. dette link: https://www.hviidoglarsen.dk/jobs/jobs-stilling?hr=show-job/279577