Skip to content

Karnevello udgiver musikvideo

Aalborg Børnekarnevals elskede maskot, den grønne og festglade Karnevello, er klar til at få hele byen til at danse og synge til Aalborg Børnekarneval.

I dag udgiver Karnevello nemlig sin helt egen musikvideo, der inviterer alle børn og barnlige sjæle til at øve dansetrinene til årets store børnefest lørdag den 17. maj.  Sangen er blevet til sammen med den Nordjyske sangskriver Gritt Lægaard Møller. Det har været en sjov leg fra Ai-rytmer til ægte sangstemmer og klang.

Musikvideoen kan ses på Aalborg Børnekarnevals officielle YouTube-kanal eller lige her:

Premieredans med orange sko og klap med 8 fingre
Karnevellos første officielle premiere på hans dans bliver på selve Børnekarnevalsdagen. Dansetrinene kan allerede nu ses i videoen så man kan øve sig hjemme til den store den fælles opvarmning på Honnørkajen kl. 9.45, lige inden paraden starter kl. 10.00.  

“Vi ved Karnevello er spændt på at møde de mange børn. Og ved han er lidt nervøs over at skulle optræde foran så mange børn.” siger Jeanett Kaare

Tag hele familien med, øv jer hjemmefra, og vær klar til at danse sammen med Karnevello og send ham gerne lidt gode vibes ved at klappe i takt og danse med!  

Når du ikke at se Karnevello på Honnørkajen, kan du se ham på Stjernescenen sammen med Gritt og danserne fra Jammerbugt Talenthold. Krammere og higfives vil der være masser af hele dagen, når han kommer rundt i parken.

Vi skubber til den sky
Aalborg Børnekarneval finder sted lørdag den 17. maj 2025 med temaet “Mit sande jeg” – en fejring af fællesskab, fantasi og frihed til at være sig selv. Efter paraden venter talrige optrædender og aktiviteter i Kildeparken. Det er en dag fyldt med magiske oplevelser for hele familien.

Karnevello glæder sig til at danse samba med jer alle!

Syng med på:

Vi gi´r et hop – ta’r hænderne op – drejer og si’r ta-daaa!” (hop – hænderne op – dreje en omgang – jazzhands på ”ta-daaa!”)

Vi gi’r et hop – ta’r hænderne op – drejer og så’ vi klar”: (hop – hænderne op – dreje en omgang – hænderne op over hovedet på ”klar”)

Har du ikke fået købt billet endnu? Så gør det nu og spar penge – prisen stiger nemlig på dagen. Køb billet på: https://boernekarneval.aalborgkarneval.dk/

Se det fulde program her:


Andre nyheder fra Aalborg Karneval