Skip to content

Katrine Bille kåret som prinsesse af Børnekarneval

Vi er så glade for at meddele, at Katrine Bille er udnævnt til prinsesse af årets børnekarneval i 2025. Hun overtager tronen fra Onkel Reje.  

 At det netop er Katrine Bille som er valgt som prinsesse er ingen tilfældighed:   

Katrine er simpelthen fantastisk, og vi er så glade for, at hun har sagt ja til at være prinsesse. Hun er kendt for sin autentiske udstråling. Hun taler derfor lige ind i temaet ’Dit sande jeg’”, siger projektleder for Aalborg Børnekarneval Anita Støvring Ross 

Katrine Bille er mest kendt fra børneprogrammerne ”Lille-Nørd” (DR), “Luk op Luk i” (DR) og ”Katrine Undersøger” (TV2), utallige børnesange og så er hun kåret som ’Årets børnekulturpersonlighed 2024’. Hun kommer både til at være frontfigur i paraden, konferencier og til at optræde på scenen i Kildeparken, når 10.000 børn og deres familier samles til Aalborgs bedste kulturbegivenhed for børn; Aalborg Børnekarneval.  

Jeg blev virkelig stolt og glad, da jeg blev spurgt om jeg ville være prinsesse for Aalborg Børnekarneval. Det er en stor ting at få lov til at være frontfigur på sådan et stort arrangement, og jeg glæder mig helt vildt til maj”, siger Katrine Bille  

Du kan deltage i Aalborg Børnekarneval lørdag den 17. maj 2025. I løbet af de kommende uger offentliggøres det fulde program, som udover en flot parade gennem Aalborg også omfatter en masse optrædener og forskellige aktiviteter i Kildeparken: 

I år har vi sat meget fokus på, at Kildeparkens aktiviteter skaber rum for leg og læring i alle aldre. Katrine har en helt unik evne til at engagere både børn og voksne med sin ærlighed og nærvær og med hendes erfaring bliver det ikke bedre”, slutter Anita 

Billetsalget er åbent – se mere her på vores hjemmeside:https://boernekarneval.aalborgkarneval.dk/. En billet koster 115 kr. + 10 kr. i billetgebyr. Kildeparken har åbent fra kl. 10.00 – 17.00 

Andre nyheder fra Aalborg Karneval